Ud fra vores problemstilling ”angst efter PCI”, har vi
været ude at interviewe en hjemmesygeplejerske, der er en af fagpersonerne, der
møder borgeren efter de er hjemvendt fra sygehuset.
Ved udskrivelse fra sygehuset, er patienten færdigbehandlet
for det fysiske problem, som i denne case, er en PCI operation. Borgeren føler,
at det fysiske problem er løst, men at de stadigvæk bærer rundt på tanker og
følelser, som ikke er blevet bearbejdet.
Borgerne føler ofte, at det er en vanskelig tid efter udskrivelsen. Efter behandlingen skal patienten klare sig selv og forsøge at finde fodfæste i et liv, der muligvis for altid er forandret.
Borgerne føler ofte, at det er en vanskelig tid efter udskrivelsen. Efter behandlingen skal patienten klare sig selv og forsøge at finde fodfæste i et liv, der muligvis for altid er forandret.
Når hverdagen uden aftaler indtræder, mærker patienterne
for alvor de store og små udfordringer, som sygdom og behandlingen har medført.
Borgerne oplever stor variation i forhold til, hvilken form for støtte den
enkelte har brug for og i hvilket omfang [1, p. 154].
Primærsektoren møder borgeren i forbindelse med, at der skal foretages en eller flere interventioner hos den enkelte borger. I vores case er det i forbindelse med en medicindosering, hvor hjemmesygeplejersken (hs) gøres opmærksom på, at det psykiske problem endnu ikke er bearbejdet.
Hs afsætter herefter tid til at lærer borgerens og dens
familiesituation at kende. Hs vil ud fra dette bekendtskab blive klogere
på, hvilke tanker og følelser den enkelte borger har brug for at tale om og
sætte ord på. Hs har travlt, men afsætter tid til det enkelte besøg og
borgerens behov, da de ved, "at det jo ikke bare er sådan
noget, man lige kommer over".
Benner og Wrubels omsorgsteori i sygepleje, tager udgangspunkt i tiden (temporalitet). Benner og Wrubel ligger vægt på, at tiden er forbundet med fortid, nutid og fremtid.
Temporalitet skal forstås som oplevet tid, altså hvilke ting man har med sig fra sin fortid, hvordan dette påvirker nutiden og det påvirker tanker om fremtiden. "Temporalitet betyder, at personen er forankret i en nutid, som har mening i kraft af fortidige oplevelser og erfaringer samt af den fremtid man forventer" [2, p. 137].
"Temporalitet opleves ikke i det abstrakte, den er specifik og dannet af det der er sket tidligere, samt af det der forventes. Stress og mestring formes af ens temporalitet" [3, p. 91].
Det er derfor væsentligt, at de professionelle arbejder med problemstillingen, da patienter netop har psykiske tanker om det skete. Temporaliteten vil opleves individuelt, og det er derfor vigtigt at hs tager udgangspunkt i hver enkelts temporalitet, for at kunne yde den bedst mulige pleje [4, p. 424].
For borgeren er det nemmere at sætte ord på sine tanker og følelser til en fremmed person, i dette tilfælde er det hs, i stedet for sin nærmeste omgangskreds.
Hs opnår relation til borgeren ved at udvise åbenhed og være lyttende til borgerens angst situation. Hs er den professionelle, der ikke bare anvender ordene "det skal nok gå". Igennem denne opbyggede relation, vil hs hjælpe borgeren til at tackle det psykiske problem, som er eftervirkningen på en AMI.
Det er som regel tanker som "hvad nu hvis", den PCI-opererede borger spekulerer på. Det kan være tanker som, "hvad nu hvis" ægtefællen skulle klare sig alene og tanker som
"hvad nu hvis"-situationen skete, når borgeren befandt sig alene.
Hjemmesygeplejersker lytter på mange "hvad nu hvisser", men det er hovedsageligt tanker om bekymring for at ægtefællen skal klare sig alene, og bekymringer for at borgeren i en lignende situation vil befinde sig alene.
Hs oplever oftest, at det er kvinder der udtrykker deres følelser og det er derfor oftest dem, der udtrykker angsten. Ifølge hs er mændene ikke gode til at sætte ord på deres tanker og forkaster som regel angsten væk med ordene: "Ja ja, det skal nok gå...".
Borgernes sikkerhed ligger i, at hs har lagt hurtigkald ind på borgernes mobiltelefon. De borgere der ikke er i stand til at benytte en mobiltelefon, får tilbud gennem kommunen om et kald. Dette kald skal man være kandidat til at få. Det er visitatorer gennem visitationen i kommunen, der afgør, om man er egnet eller ej til at få tilbud om et kald.
Gennem tværfagligt samarbejde har hver profession en særlig kunnen, som er baseret på videnskab og faglig indsigt, som er almen anerkendt, da syntesen af de involverede fags kundskaber skabes i fællesskab med et fælles mål i sigte. [5, p. 17].
Benner og Wrubels omsorgsteori i sygepleje, tager udgangspunkt i tiden (temporalitet). Benner og Wrubel ligger vægt på, at tiden er forbundet med fortid, nutid og fremtid.
Temporalitet skal forstås som oplevet tid, altså hvilke ting man har med sig fra sin fortid, hvordan dette påvirker nutiden og det påvirker tanker om fremtiden. "Temporalitet betyder, at personen er forankret i en nutid, som har mening i kraft af fortidige oplevelser og erfaringer samt af den fremtid man forventer" [2, p. 137].
"Temporalitet opleves ikke i det abstrakte, den er specifik og dannet af det der er sket tidligere, samt af det der forventes. Stress og mestring formes af ens temporalitet" [3, p. 91].
Det er derfor væsentligt, at de professionelle arbejder med problemstillingen, da patienter netop har psykiske tanker om det skete. Temporaliteten vil opleves individuelt, og det er derfor vigtigt at hs tager udgangspunkt i hver enkelts temporalitet, for at kunne yde den bedst mulige pleje [4, p. 424].
For borgeren er det nemmere at sætte ord på sine tanker og følelser til en fremmed person, i dette tilfælde er det hs, i stedet for sin nærmeste omgangskreds.
Hs opnår relation til borgeren ved at udvise åbenhed og være lyttende til borgerens angst situation. Hs er den professionelle, der ikke bare anvender ordene "det skal nok gå". Igennem denne opbyggede relation, vil hs hjælpe borgeren til at tackle det psykiske problem, som er eftervirkningen på en AMI.
Det er som regel tanker som "hvad nu hvis", den PCI-opererede borger spekulerer på. Det kan være tanker som, "hvad nu hvis" ægtefællen skulle klare sig alene og tanker som
"hvad nu hvis"-situationen skete, når borgeren befandt sig alene.
Hjemmesygeplejersker lytter på mange "hvad nu hvisser", men det er hovedsageligt tanker om bekymring for at ægtefællen skal klare sig alene, og bekymringer for at borgeren i en lignende situation vil befinde sig alene.
Hs oplever oftest, at det er kvinder der udtrykker deres følelser og det er derfor oftest dem, der udtrykker angsten. Ifølge hs er mændene ikke gode til at sætte ord på deres tanker og forkaster som regel angsten væk med ordene: "Ja ja, det skal nok gå...".
Borgernes sikkerhed ligger i, at hs har lagt hurtigkald ind på borgernes mobiltelefon. De borgere der ikke er i stand til at benytte en mobiltelefon, får tilbud gennem kommunen om et kald. Dette kald skal man være kandidat til at få. Det er visitatorer gennem visitationen i kommunen, der afgør, om man er egnet eller ej til at få tilbud om et kald.
Gennem tværfagligt samarbejde har hver profession en særlig kunnen, som er baseret på videnskab og faglig indsigt, som er almen anerkendt, da syntesen af de involverede fags kundskaber skabes i fællesskab med et fælles mål i sigte. [5, p. 17].
Hs savner mere tværfagligt samarbejde mellem sygehuset,
primærsektoren og hjerterehabilitering.
__________________________________________________________________________________________________________________
[1] Boesen EH. Fra tilværelsen som patient til hverdagen
efter - støtte til livet efter sygdom. In: Christiansen I, Maier CM,
editor. Patientstøtte - før, under og efter sygdom. Kbh.: Hans
Reitzels forlag; 2013, p. 154.
[2] Benner P, Wrubel J. Omsorgens betydning i sygepleje - stress og mestring ved sundhed og sygdom. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2014, p. 137.
[3] Benner P, Wrubel J. Omsorgens betydning i sygepleje - stress og mestring ved sundhed og sygdom. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2014, p. 91
[4] Benner P, Wrubel J. Omsorgens betydning i sygepleje stress og mestring ved sundhed og sygdom. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2014, p. 424.
[5] Laursen PF, Moos L, Olesen HS, Weber K. Professionalisering - en grundbog. Roskilde Universitetsforlag; 2012, p. 17.
