Hvad er angst

Definitionen på angst: 

Angst er et normalt fænomen [1]. Man kan ikke beskrive angsten, men angsten kan i nogle tilfælde medfører fysiske symptomer, så angsten opfattes som en fysisk sygdom [2, p. 165]

Hvis der sker en krise vil det udløse reaktioner, som viser sig i tanker, følelser og adfærd. Patienter vil efter krisen opleve et følelsesmæssigt kaos. Normale reaktioner på noget, som opleves truende eller farlige, er tristhed, depression, skyld, vrede, meningsløshed, frygt og angst [3, p. 164]. 

Patienter og angst: 

Angsten er persons- og situationsafhængigt af, hvordan de traumatiske begivenheder opleves for den enkelte.

Patienter har i de sværeste tilfælde, kontaktet lægen på grund af kraftige smerter i brystet og troet at der var tale om hjerteinfakt, men viste sig at være angsten [2, p. 165]. 

Når en patient indlægges og behandles for en hjertesygdom, er det altid angstprovokerende. Angst er almindeligt forekommende ved patienter med iskæmisk hjertesygdom. ''Prævalensen er omkring 70-80 % hos patienter med akut hjertesygdom og forbliver kronisk hos 20 %'' (Antal personer med en given sygdom på nuværende tidspunkt) [4, p. 214]. 

Mange patienter som har oplevet angst, har haft behov for at tale om det. Dette kan hjælpe patienterne og dæmpe følelsen af angst [5, p. 212].

Symptomer på angst: 

De mest almindelige symptomer er hjertebanken, sammensnøring af halsen, svimmelhed, skælven, mavesmerter og bleghed [2, p. 165].

Sygeligt angst, er karakteriseret ved, at angstsymptomerne udløses lettere end normalt og at angsten ofte er overdreven. Disse hyppige angsttilfælde kan bl.a. være panikangst, forbier, f.eks. angst for åbne pladser, og generel angst.

Ved udtalte gener på grund af angst, kan ens læge hjælpe med udredning, diagnose og behandling[1].

Den nye hverdag:

Patienterne skal have hjælp til, at kunne håndtere hverdagen med en hjertesygdom og lærer ''overlevelseskompetencerne''.  Det vil sige at patienterne skal kunne genkende faresignaler og symptomer, vurdere brystsmerter og andre vigtige symptomer. Patienterne skal lærer, hvornår der skal tilkaldes hjælp og hvornår fysisk aktivitet, træning og arbejde kan genoptages [6, p. 212].

Patienter oplever oftest en vanskelig tid efter afsluttet behandling. Efter behandlingen skal patienten klare sig selv og forsøge at finde fodfæste i et liv, der muligvis for altid er forandret. 

Når hverdagen uden aftaler indtræder, mærker patienterne for alvor de store og små udfordringer, som sygdom og behandling har medført. Patienterne oplever stor variation i forhold til, hvilken form for støtte patienterne har brug for og i hvilket omfang [7, p. 154]. 

Normale hverdagsting bliver skubbet til side pga. angsten. 

”At blive ramt af en kritisk sygdom betyder, at man bliver ramt på sin eksistens – på livet som man kendte det, før sygdommen eller ulykken indtraf. Det er stort set alle af livets aspekter, der potentielt berøres, og som patienten skal forholde sig til på den ene eller anden måde, når hverdagen skal reetableres.” [8, p. 156]

Patienten oplever usikkerhed på egne kropsfornemmelser og kroppen kommer til at virke som en forræder, hvor patienten ikke føler, at kunne stole på kroppen. Patienten vil opleve ethvert signal som en katastrofetankegang og derved opleve panikangst. [9, p. 157]

Rehabilitering: 

Sygeplejerskens rolle er i rehabiliteringen, at støtte og vejlede patienten i forhold til konkret håndtering af hjertesygdommen [10, p. 216].

Det er en uvurderlig hjælp for patienterne at få konkret viden om rehabiliteringstilbud, når de står midt i kaos, uforklarlige følelser og forvirring oven på diagnose og behandling [11, p. 168-69]. Sundhedsstyrrelsen anbefaler, at patienter med AMI herunder også PCI-opererede patienter, skal igennem et rehabiliterings forløb. Rehabiliteringen er en del af behandlingen til patienter med AMI. [12, p. 7]
Formålet med rehabilitering til patienter med AMI er at forbedre patienters funktionsniveau, fjerne eller mindske aktivitetsrelaterede symptomer. Rehabilitering skal desuden hjælpe den enkelte til ''at vende tilbage til en personligt tilfredsstillende rolle i samfundet'' [13, p. 8]. 

Sundhedsstyrrelsen anbefaler, at rehabiliteringen er et behandlingstilbud, som tilrettelægges individuelt. Forløbet består af tre faser, som allerede starter under indlæggelsen. Rehabiliteringen fortsætter herefter ambulant i sygehus- og kommunal sektor og afsluttes ved en opfølgning og evt. vedligeholdelse i primærsektoren. [14, p. 9].

Sundhedsstyrrelsens nationale kliniske retningslinjer indenfor rehabilitering indeholder:
- Fysisk træning.
- Psykosocial indsats.
- Patientuddannelse.
- Barrierer for fastholdelse. 
- Opsporing af angst og depression.
- Kostintervention.
- Rygestop-intervention.
- Arbejdsfastholdelse. [15, p. 4-5]

Den fysiske træning kan opstartes en uge efter en PCI-operation. [16, p.19]

______________________________________________________________________________________________________________________

[1] Kessing LV. Angst. Sample references [Internet]. 2009. [cited 2015 Mar 19]. Available from:   https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/psyke/symptomer/angst/.

[2] Renolen Å. Psykologi - for sundhedsprofessionelle. Kbh.: Gads Forlag; 2011, p. 165

[3] Renolen Å. Psykologi - for sundhedsprofessionelle. Kbh.: Gads Forlag; 2011, p. 164

[4] Berg SK. Borger med hjertesygdom. In: Angel S, Aadel L, editor. Rehabiliterende sygepleje - fra begreb til klinisk praksis. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2014, p. 214

[5] Renolen Å. Psykologi - for sundhedsprofessionelle. Kbh.: Gads Forlag; 2011, p. 166

[6] Berg SK. Borgere med hjertesygdom. In: Angel S, Aadel L, editor. Rehabiliterende sygepleje - fra begreb til klinisk praksis. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2014, p. 212

[7] Boesen EH. Fra tilværelsen som patient til hverdagen efter - støtte til livet efter sygdom. In: Christiansen I, Maier CM, editor. Patientstøtte - før, under og efter sygdom. Kbh: Hans Reitzels Forlag; 2013, p. 154

[8] Boesen EH. Fra tilværelsen som patient til hverdagen efter - støtte til livet efter sygdom. In: Christiansen I, Maier CM, editor. Patientstøtte - før, under og efter sygdom. Kbh: Hans Reitzels Forlag; 2013, p. 156

[9] Boesen EH. Fra tilværelsen som patient til hverdagen efter - støtte til livet efter sygdom. In: Christiansen I, Maier CM, editor. Patientstøtte - før, under og efter sygdom. Kbh: Hans Reitzels Forlag; 2013, p. 157

[10] Berg SK. Borgere med hjertesygdom. In: Angel S, Aadel L, editor. Rehabiliterende sygepleje - fra begreb til klinisk praksis. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2014, p. 216

[11] Boesen EH. Fra tilværelsen som patient til hverdagen efter - støtte til livet efter sygdom. In: Christiansen I, Maier CM, editor. Patientstøtte - før, under og efter sygdom. Kbh: Hans Reitzels Forlag; 2013, p. 168-69

[12] Sundhedsstyrrelsen. National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering. Sample references [Internet]. 2015 [cited 2015 Mar 20]. Available from: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2015/~/media/401919781C684EE9AAE544EB5E76847B.ashx  p. 7

[13] Sundhedsstyrrelsen. National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering. Sample references [Internet]. 2015 [cited 2015 Mar 20]. Available from: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2015/~/media/401919781C684EE9AAE544EB5E76847B.ashx p. 8

[14] Sundhedsstyrrelsen. National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering. Sample references [Internet]. 2015 [cited 2015 Mar 20]. Available from:  http://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2015/~/media/401919781C684EE9AAE544EB5E76847B.ashx p. 9

[15] Sundhedsstyrrelsen. National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering. Sample references [Internet]. 2015 [cited 2015 Mar 20]. Available from:

http://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2015/~/media/401919781C684EE9AAE544EB5E76847B.ashx p. 4-5

[16] Sundhedsstyrrelsen. National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering. Sample references [Internet]. 2015 [cited 2015 Mar 20]. Available from:

http://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2015/~/media/401919781C684EE9AAE544EB5E76847B.ashx p.19