En ballonudvidelse kaldes på fagsprog PCI (Perkutan Coronar Intervention). Dette betyder, at lægen intervenerer i kranspulsårerne via et indstik i huden (perkutan) [2].
Patienter med mistanke om forsnævringer (Se her) i koronararterierne, får foretaget en forundersøgelse på det lokale sygehus. Patienterne kommer ved akutte forløb ind med ambulance eller ved henvisning fra egen læge.
Forundersøgelsen er en røntgen kontrastundersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG - koronar arteriografi). Denne indebærer et tyndt kateter, der føres ind gennem lysken (a. femoralis) videre til aorta og herfra til koronararterierne. Gennem kateteret sprøjtes kontrastvæske ind [3]. Derved ses tydeligt om der er forsnævringer, hvor de er og hvor mange der er [1]. Hvis der er forsnævringer eller en blodprop, kan man behandle med en PCI af det forsnævrede kar [3].
Ved en PCI føres et kort tyndt plastikrør ind i en pulsåre i lysken. Herigennem føres et tyndt kateter op til hjertet og ind i de forsnævrede kranspulsårer. En lille ballon for enden af kateteret fyldes med væske ved højt tryk og presser forsnævringen eller blodproppen til side, så blodet igen kan passere uhindret igennem blodåren.
PCI kan foregå umiddelbart efter KAG'en, og i den forbindelse kan også placeres en stent, som er et lille cirkulært metalnet, der holder koronarkarret åbnet [3]. Stenten er indsmurt med medicin med virkning på 4 uger og forhindrer en ny forsnævring på samme sted. I løbet af uger til måneder vil kroppen danne en tynd hinde hen over stenten. Denne hinde sikrer, at kroppen ikke vil afstøde stenten [1].
Figur 1. Illustration af ballonudvidelse [2].
Formålet med en PCI er at fjerne eller formindske forsnævringer i kranspulsårerne, der giver nedsat blodforsyning til hjertet. Er forsnævringen så tæt, at kranspulsåren er helt lukket, har du en blodprop i hjertet (AMI). PCI forbedrer altså blodforsyningen til hjertet.
Indgrebet kan dog ikke fjerne den generelle åreforsnævring, der allerede er i kranspulsårerne [2].
__________________________________________________________________________________________________
[3] Hansen G. S. Hjerte-kar- og blodsygdomme. Viborg A. L., Torup A. W. Sygdomslære. Side 163-164. Munksgaard, København 2013.
