Sundhedsloven retter sig mod at: §1: sundhedsvæsenet
har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle
sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte [1].
Sundhedsloven beskriver desuden
patienters rettigheder: §2: Sikre respekt for det enkelte
menneske, dets integritet og selvbestemmelse [2, p. 43].
Enhver behandling
forudsætter patientens samtykke, da patienten ellers mister retten til
selvbestemmelse, er der tale om paternalisme [3, p. 13].
I
sundhedsvæsenet er der siden oprettelsen af det etiske råd i 1987, kommet mere
fokus på etik i Danmark. [4, p. 20]. Det etiske råd drøfter bl.a. de mange
etiske spørgsmål, der vedrører sundhedsområdet [5, p. 26].
Etik kan defineres som det, jeg/vi
sædvanligvis gør og det jeg/vi har rettet os efter i samfundet. Den etiske
situation kan defineres som en situation, hvor ens menneskesyn kommer til
udtryk gennem valg og fravalg, der influerer på andre mennesker [6, p. 21].
Etik er i denne sammenhæng de
pligter og regler man pålægges, eller noget, man pålægger sig selv på baggrund
af sine og samfundets sædvaner [7, p. 14].
Med det etiske dilemma er der noget
på spil, ens valg vil få afgørende betydning for andre mennesker [6, p. 21].
Det etiske dilemma opstår i reglen som en konflikt mellem det, jeg kan, skal
og bør gøre.
Det, jeg kan gøre, er alle de
praktiske muligheder, som den enkelte situation byder.
Det, jeg skal gøre, er de
juridiske rammer for praksis.
Det, jeg bør gøre, vedrører
de værdier man har og berører derfor etikken [8, p. 23] .
Etikken er filosofisk, i den
forstand, at der ikke synes at være et endegyldigt facit [9, p. 17].
Samlet set kan etik forklares som
noget man bør gøre, da det har betydning for et andet menneske.
I dagens Danmark er det vigtigt at
de studerende overholder de gældende etiske og juridiske retningslinjer for
dataindsamling.
De etiske og juridiske
retningslinjer retter sig imod, at "sygeplejersken er uløselig
forbundet med respekten for menneskerettigheder, herunder retten til liv og
værdighed og til at blive behandlet med respekt" [10].
Inden interviewet starter skal
informanten (borger og patienter) give et skriftlig informeret samtykke.
Hvis oplysninger hentes via informantens pårørende, skal de ligeledes give et
skriftlig informeret samtykke fra informanten. Informanten skal være relevant
og kan overskue konsekvenserne af stillingtagen til medvirken.
Den ansvarshavende sundhedsperson
indhenter et mundtligt samtykke hos informanten i forhold til, at den
studerende efterfølgende må rette henvendelse til informanten. Den studerende
er ansvarlig for beskrivelse til informanten af interviewets formål. Den
studernede er ligeledes ansvarlig for at deltagelsen er frivillig og på hvilket
som helst tidspunkt kan trække sig tilbage. Informanten får
udleveret samtykket og skriver under på det. ''Den studerende er
omfattet af Forvaltningslovens regler om tavshedspligt (Forvaltningsloven, kap.
8 § 27 Lovbekendtgørelse nr. 988 af 09/10/2012)''. Den studerende er forpligtede
til at udvise tavshedspligt og gøre informanten anonym. Anonymiseringen
forudsætter at informanten ikke kan identificeres og CPR-nr., stilling,
adresse, sygehus, kommune eller lignende fjernes [11].
'' Opgaver og projekter, der er
omfattet af de juridiske retningslinjer, er baseret på anonymiserede
oplysninger, hvorfor de eventuelt kan publiceres eller offentliggøres''
[12, p. 136].
Billedet illustrere sammenhold i
gruppen.
[1] Lov om sundhedsvæsnet, Lov nr.
1202 af 14/11/14 Bekendtgørelse af lov om sundhedsloven; https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152710#Afs1
[2] Kristensen K. Sundhedsjura -
patientens retsstilling, sundhedspersoners ansvar, myndigheders tilsyn. 5nd ed.
Gads forlag; 2014, p. 43.
[3] Kristensen K. Sundhedsjura -
patientens retsstilling, sundhedspersoners ansvar, myndigheders tilsyn. 5nd ed.
Gads forlag; 2014, p. 13.
[4] Birkler J. Etik i
sundhedsvæsenet. 5nd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011, p. 20
[5] Birkler J. Etik i sundhedsvæsenet.
5nd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011, p. 26
[6] Birkler J. Etik i
sundhedsvæsenet. 5nd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011, p. 21
[7] Birkler J. Etik i
sundhedsvæsenet. 5nd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011, p. 14
[8] Birkler J. Etik i sundhedsvæsenet.
5nd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011, p. 23
[9] Birkler J. Etik i
sundhedsvæsenet. 5nd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011, p. 17
[10] Northern Nurses' Federation.
Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i Norden. Sample references
[Internet]. Sverige; 2003.[cited 2015 Mar 20]. Available from: http://old.sykepleien.no/ikbViewer/Content/337889/SSNs%20etiske%20retningslinjer.pdf,
p. 5
[11] Sygeplejerskeuddannelsen
UCN. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver
og projekter, s.1-4, 6. www.ucn.dk -> studieinfo -> Hjørring Skolevangen
-> Sygeplejerskeuddannelsen -> Generel information -> Juridiske retningslinjer
for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter (Word)
[12] Kristensen K. Sundhedsjura. 4nd
ed. Gads forlag; 2011, p. 136
