Hvad er AMI

Hjertets blodforsyning:


Da hjertet er en muskel, har det brug for store mængder ilt og energi, for at kunne arbejde. Energien dannes i muskelcellerne ved forbrænding af næringsstoffer og ved forbrug af ilt (aerob forbrænding). Hjertet har sin egen blodforsyning (koronarkredsløbet), grundet sit store energi/ilt-behov.  Kranspulsårerne (koronararterierne) forsyner hjertecellerne med iltet blod. 
Der findes to koronararterier, som er de første sidegrene af aorta. Arterierne ligger som en krans rundt om hjertet og har derfor fået navnet, kranspulsårerne. 
De to koronararterier (a. coronaria dextra og a. coronaria sinistra) forgrener sig til mindre arterier og forsyner dermed hele hjertet (myokardiet) med ilt og næring [1, p. 64-5].

Figur 1. Billede af koronararterierne. [1, p. 64-5]

AMI:

AMI (akut myokardieinfarkt), er en betegnelse for en blodprop i hjertet, nærmere en blodprop i koronarkredsløbet. Skaden opstår i koronararterierne, hvis en større eller mindre gren af arterien lukker til. 

Åreforkalkning (aterosklerose) er årsagen til tillukningen af koronararterierne. Aterosklerose er fedtaflejringer, der befinder sig på indersiden af karvæggen (tunica intima). Fedtaflejringer resulterer i helt eller delvist tillukning af karret og dermed nedsat blodforsyning til den del af myokardiet. Den nedsatte blodforsyning vil medfører en større eller mindre grad af iltmangel (iskæmi) i dette væv. Ved iskæmi danner myokardiecellerne mælkesyrer (laktat), da dette væv danner energi uden ilt (anaerob forbrænding).  Denne anaerobe forbrænding fremkalder brystsmerter (angina pectoris).

Forkalkningerne kan fremkalde dannelse af en blodprop, som hurtigt kan lukke arterien helt til. AMI vil derfor opstå, da det efterfølgende væv ikke får ilt og der opstår akut iskæmi. Opløses proppen ikke i løbet af kort tid, vil den del af myokardiet dø af iskæmi, da blodet ikke kan passerer [1, p. 64-5].


Propdannelsen:

Blodproppen opstår i en forsnævret årer, som følge af aterosklerose.

Ved indtagelse af kolesterol omsluttes det af tre fedtsyrer (triglycerid). Kolesterol kan ikke alene transporteres rundt i blodet, da fedt vil danne mindst muligt kontaktoverflade mod plasmaet. Kolesterolen transporteres derfor rundt i blodet via lipoproteiner. Indtagelse af for meget kolesterol, vil resulterer i, at kolesterol sætter sig på arteriernes karvægge (se forebyggelse mod AMI) [2, p. 405]. 

Kolesterolen sætter sig på tunica intima og LDL aflejres. Makrofagerne fagocytere LDL, hvorefter de bliver til skumceller og dør (se forebyggelse mod AMI).

En kronisk inflammationsproces starter og cellerne i karvæggen stimuleres til dannelse af kollagene fibre og får glatte muskelceller til at dele sig. Denne proces får arterievæggen til at blive hårdere og tykkere, da den vokser indad på det ramte sted (plaque). 

Ved indsnævring af karret (stenose) nedsættes blodstrømningen til den del af karret, som er forsnævret [3, p. 167]. 


AMI inddeles i to typer:


Non-STEMI er en stenose i en koronararterie, som midlertidig har været tillukket af en blodprop. Blodproppen er delvist opløst igen og dermed er der lidt blodgennemstrømning til koronarkarret. 

Det forsnævrede kar er dog stadig i fare, for at blive blokeret igen.

Tillukningen forårsager myokardiedød [4, p. 174].


STEMI er en vedvarende tillukning af et koronarkar pga. en blodprop. Tilstanden kræver akut behandling for at begrænse skaden på myokardiet [4, p. 174]. 


Symptomer: 


- Brystsmerter evt. med udstråling til skulder, kæbe, ryg og indersiden af arme. Det kan føles som et bælte, der strammes omkring brystkassen [5, p.172]. 

- Patienten kan virke forpint, ængstelig, medtaget af smerterne, kold og klamtsvedende. 

- Evt. kvalme og opkast.   

- Der kan ses lavt blodtryk, hvis der allerede er sket ødelæggelse af hjertemuskelvævet. 

- Åndenød (dyspnø) pga. lungestase eller væskeophobning (ødem). 

- Evt. udvidede vener på halsen (halsvenestase).

- Kan fører til hjertestop [6, p. 174-75]. 

__________________________________________________________________________________________________________________________

[1] Nielsen OF, Bojsen-Møller MJ. Anatomi og fysiologi - hånden på hjertet. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2013, p. 64-5.

[2] Torup AW. Hormonsystemet. In: Viborg AL, Torup AW, editor. Sygdomslære - hånden på hjertet. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2014, p. 405.

[3] Hansen GS. Hjerte- kar- og blodsygdomme. In: Viborg AL, Torup AW, editor. Sygdomslære - hånden på hjertet. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2014, p. 167.

[4] Hansen GS. Hjerte- kar- og blodsygdomme. In: Viborg AL, Torup AW, editor. Sygdomslære - hånden på hjertet. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2014, p. 174. 


[5] Hansen GS. Hjerte- kar- og blodsygdomme. In: Viborg AL, Torup AW, editor. Sygdomslære - hånden på hjertet. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2014, p. 172.


[6] Hansen GS. Hjerte- kar- og blodsygdomme. In: Viborg AL, Torup AW, editor. Sygdomslære - hånden på hjertet. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2014, p. 174-75.